Foreslå testen til andre

Kenneth Mikkelsen

VVenstre

Job: Erhvervsdirektør
Uddannelse: Gymnasial og Ledelse
By: Herning
Familie: Samboende
Alder: 47

Profil:
I 1971 så jeg for første gang dagens lys på Holstebro Sygehus. Opvæksten fandt sted i Aulum og var kendetegnet ved tryghed og nærhed, men når jeg kigger tilbage også en opdragelse til at tage ansvar for såvel egen som andres velbefindende. Tætte venskaber, idrætsforeninger og FDF blev bærende elementer i barndommen. Det var også i Aulum, at mit første job blev fundet som 14-årig. Jobbet som bydreng i det lokale herremagasin var fyldt med ansvar og forventninger, og som 15-årig solgte jeg min første habit til et ægtepar, som skulle fejre sølvbryllup. Den oplevelse gav de første "hår på brystet".
Værnepligten førte mig til Sjælland, og de næste 8 år foregik rundt om i landet. Som 25-årig vendte jeg retur til det Midt- og Vestjyske. I dag er jeg bosiddende i Herning sammen med min kæreste Dorte. Dorte har 2 drenge på 22 og 18 år fra et tidligere forhold, og selv har jeg en datter på 17 år.
Politik og samfundsforhold har altid fyldt meget hos mig. Jeg har været medlem af Venstre siden midten af 90’erne, og fungerede i en periode på 5 år som formand for kredsbestyrelsen i Venstre Herning Nord.
De sidste 10 års engagement i mange tillidshverv og ikke mindst virket som erhvervsdirektør har givet mig et kæmpe netværk – Primært i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner. Men også et netværk i og omkring den landspolitiske scene.

Mærkesag 1:
Danmark i balance
Danmark er ét land, og alle bidrager til fællesskabet. Derfor skal statslige investeringer og forbrug også tilgodese alle egne af landet. Det skal bidrage til bosætning, understøtte erhvervsudvikling, sikre øget uddannelse og skabe lige adgang til eksempelvis kulturoplevelser.

Mærkesag 2:
Et toptunet velfærdssystem
I et land med et rekordhøjt skattetryk skal vi konstant stræbe efter et velfærdssystem i verdensklasse. Her skal borgeren sættes i centrum, og forskellige fagligheder spille sammen. Borgerne skal behandles som selvstændige individer og mødes med princippet om ”hjælp til selvhjælp”

Mærkesag 3:
Respekt for fagligheden
I Danmark har vi i alt for mange år skabt unødigt bureaukrati og regeltyranni. Vi skal have tilliden tilbage og stole på fagligheden hos den enkelte borger. Om det er hos landmanden eller SOSU-assistenten, så skal friheden højnes og tjek-skemaerne mindskes.

Sammenlign besvarelser

1 / 20 Regioner

Regionerne skal nedlægges, og opgaverne fordeles mellem stat og kommuner

Kenneth er Meget enig

2 / 20 Sundhed

Sundhedsreformen vil sikre flere og bedre sundhedstilbud tæt på borgerne og styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger

Kenneth er Meget enig

3 / 20 Trafik

Folketinget skal bevilge penge til etableringen af en Hærvejsmotorvej

Kenneth er Meget enig

4 / 20 Pension

Personer, der er fysisk eller psykisk nedslidte, skal have mulighed for at gå tidligere på pension end andre

Kenneth er Meget enig

5 / 20 Arbejdsmarked

Der skal flyttes flere offentlige arbejdspladser til Midt- og Vestjylland

Kenneth er Meget enig

6 / 20 Udlændinge

Kærshovedgård skal lukkes helt som udrejsecenter og igen fungere som traditionelt åbent fængsel

Kenneth er Meget uenig

7 / 20 Erhverv

Det skal gøres lettere for de midt- og vestjyske produktionsvirksomheder at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU

Kenneth er Meget enig

8 / 20 Kollektiv transport

Folketinget skal sikre gode togforbindelser på tværs af landet - herunder sikre flere direkte tog dagligt mellem Struer-Herning og København

Kenneth er Hverken enig eller uenig

9 / 20 Kommuner

Der er behov for en ny udligningsreform, som sikrer retfærdig fordeling af statens tilskud til kommunerne

Kenneth er Meget enig

10 / 20 Børnepasning

Der bør indføres en lov om minimumsnormeringer i daginstitutionerne

Kenneth er Delvis uenig

11 / 20 Flygtninge

Danmark skal kun give asyl til kvoteflygtninge

Kenneth er Delvis uenig

12 / 20 Sygehuse

Der skal indføres bødebetaling for at udeblive fra en aftale på sygehuset uden at give besked

Kenneth er Hverken enig eller uenig

13 / 20 Energi

Danmark skal satse langt mere på vindenergi - hovedsageligt fra havmølleparker, der skal placeres langt fra kysten

Kenneth er Meget enig

14 / 20 Folkeskole

Der skal være kortere skoledage i folkeskolen

Kenneth er Delvis uenig

15 / 20 Kollektiv transport

Der skal etableres en ny regionalbane mellem Silkeborg og Aarhus, som halverer rejsetiden mellem de to byer og samtidig bringer togtransporttiden mellem Herning og Aarhus ned under en time

Kenneth er Meget enig

16 / 20 Kultur

Kulturen bliver underprioriteret, og den offentlige kulturstøtte skal hæves

Kenneth er Meget uenig

17 / 20 Sundhed

Prisen på cigaretter skal hæves markant, så flere stopper med at ryge og færre begynder

Kenneth er Delvis uenig

18 / 20 Landbrug

Dansk landbrug skal være CO2-neutralt og økologisk senest i 2040

Kenneth er Meget uenig

19 / 20 Ældre

Antallet af varme hænder i ældreplejen skal øges, så ældre på plejehjem og i eget hjem mindst får bad en gang om ugen

Kenneth er Meget enig

20 / 20 Europa

Danmark skal melde sig ud af EU

Kenneth er Meget uenig

Foreslå testen til andre