Foreslå testen til andre

Andreas Steenberg

BRadikale Venstre

Job: Folketingsmedlem
Uddannelse: Uddannet gymnasielærer
By: Aarhus
Familie: Gift
Alder: 35

Profil:
Jeg er født og opvokset i Randers, og har studeret historie og statskundskab i Aarhus. Før jeg blev valgt til Folketinget underviste jeg på Herning Gymnasium. Nu bor jeg i Aarhus sammen med min kone og min datter og søn. Jeg bruger meget tid på mit arbejde og på transport til Midt- og Vestjylland og til København. Når jeg ikke arbejder, så bruger jeg det meste af min tid med familien, men dyrker også en del motion, mest løb, for at holde vægten nogenlunde. Jeg er nemlig meget glad for øl og god mad, så det skal af og til løbes væk. I seks år var jeg fodbolddommer. Det var jeg rigtig glad for, fordi det er et fantastisk spil, men også fordi det var udfordrende at styre 22 spillere. Det var sjovt og lærerigt. Jeg bruger stadig en del tid på at se og følge med i fodbold, som stadig er et fantastisk spil.

Mærkesag 1:
Studiepladser i hele Danmark
Uddannelse giver udvikling, job, frihed og muligheder. For en by. For den enkelte. For samfundet. Derfor skal vi have uddannelser i hele landet. Vi skal gøre op med skævvridningen af Danmark, hvor udvikling er centraliseret omkring de store byer. Jeg kæmper for, at uddannelser skal ligge i hele Danmark, i modsætning til i dag, hvor over 80 % af alle studiepladser ligger i de fem universitetsbyer.

Mærkesag 2:
Kærlighed kender ingen grænser
Vi rejser, studerer og arbejder på tværs af grænser. Men hvis man finder kærligheden i udlandet, risikerer man pludselig at blive fremmet i sit eget land. Som reglerne er i dag, kan man som dansk statsborger miste retten til at bo i Danmark, hvis man i en årrække bor i udlandet med sin ægtefælle. Også selvom man er dansk statsborger. Det er helt urimeligt. Jeg kæmper for, at danske statsborgere skal kunne bo i Danmark med deres børn og ægtefælle.

Mærkesag 3:
Et grønt Danmark i front mod klimaforandringerne
Vi har kun én jordklode, og lige nu bliver den varmere og varmere. Det har og får fatale konsekvenser i hele verden. Vi har brug for en langt mere ambitiøs klima- og miljøpolitik i Danmark, hvis vi skal vende udviklingen. Jeg kæmper for 100 procent grøn strøm,1 million elbiler i 2030, mere økologi og beskyttelse af dansk natur.

Sammenlign besvarelser

1 / 20 Regioner

Regionerne skal nedlægges, og opgaverne fordeles mellem stat og kommuner

Andreas er Meget uenig

2 / 20 Sundhed

Sundhedsreformen vil sikre flere og bedre sundhedstilbud tæt på borgerne og styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger

Andreas er Delvis uenig

3 / 20 Trafik

Folketinget skal bevilge penge til etableringen af en Hærvejsmotorvej

Andreas er Delvis enig

4 / 20 Pension

Personer, der er fysisk eller psykisk nedslidte, skal have mulighed for at gå tidligere på pension end andre

Andreas er Meget enig

5 / 20 Arbejdsmarked

Der skal flyttes flere offentlige arbejdspladser til Midt- og Vestjylland

Andreas er Meget enig

6 / 20 Udlændinge

Kærshovedgård skal lukkes helt som udrejsecenter og igen fungere som traditionelt åbent fængsel

Andreas er Delvis uenig

7 / 20 Erhverv

Det skal gøres lettere for de midt- og vestjyske produktionsvirksomheder at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU

Andreas er Meget enig

8 / 20 Kollektiv transport

Folketinget skal sikre gode togforbindelser på tværs af landet - herunder sikre flere direkte tog dagligt mellem Struer-Herning og København

Andreas er Meget enig

9 / 20 Kommuner

Der er behov for en ny udligningsreform, som sikrer retfærdig fordeling af statens tilskud til kommunerne

Andreas er Meget enig

10 / 20 Børnepasning

Der bør indføres en lov om minimumsnormeringer i daginstitutionerne

Andreas er Delvis enig

11 / 20 Flygtninge

Danmark skal kun give asyl til kvoteflygtninge

Andreas er Meget uenig

12 / 20 Sygehuse

Der skal indføres bødebetaling for at udeblive fra en aftale på sygehuset uden at give besked

Andreas er Delvis enig

13 / 20 Energi

Danmark skal satse langt mere på vindenergi - hovedsageligt fra havmølleparker, der skal placeres langt fra kysten

Andreas er Meget enig

14 / 20 Folkeskole

Der skal være kortere skoledage i folkeskolen

Andreas er Delvis enig

15 / 20 Kollektiv transport

Der skal etableres en ny regionalbane mellem Silkeborg og Aarhus, som halverer rejsetiden mellem de to byer og samtidig bringer togtransporttiden mellem Herning og Aarhus ned under en time

Andreas er Meget enig

16 / 20 Kultur

Kulturen bliver underprioriteret, og den offentlige kulturstøtte skal hæves

Andreas er Meget enig

17 / 20 Sundhed

Prisen på cigaretter skal hæves markant, så flere stopper med at ryge og færre begynder

Andreas er Meget enig

18 / 20 Landbrug

Dansk landbrug skal være CO2-neutralt og økologisk senest i 2040

Andreas er Meget enig

19 / 20 Ældre

Antallet af varme hænder i ældreplejen skal øges, så ældre på plejehjem og i eget hjem mindst får bad en gang om ugen

Andreas er Delvis enig

20 / 20 Europa

Danmark skal melde sig ud af EU

Andreas er Meget uenig

Foreslå testen til andre