Foreslå testen til andre

Jens Kristian Mølby Nielsen

KKristendemokraterne

Job: Landmand
Uddannelse: Grundskole
By: Aulum
Familie: Gift
Alder: 50

Profil:
Jeg er født i Aulum i 1968. Gift med Birgit, sammen har vi 4 piger og en plejedreng.
Vi bor i Hodsager, hvor vi sammen driver landbrug med grise, korn og kartofler. Tidligere har jeg kørt lastvogn og været ungdomskonsulent. I min fritid er jeg udover kvalitetstid med familie og venner, aktiv i kirkelivet, teenklubleder, fmd. for det lokale Å-laug (med særlig fokus på vandløb og klima) , lægdommer ved Vestre Landsret, sidder i KD´s hovedbestyrelse og i den lokale bestyrelse.
Jeg har erfaring med folketings, regions og byrådsvalg, hvor jeg pt. er 1. sup til Herning byråd.
Hvorfor er jeg aktiv i politik?
For at påvirke beslutninger i retning af mere omsorg for den svage, frihed til dem der kan administrere den og konsekvenser for dem som forbryder sig mod samfundets retningslinjer. Det er de værdier jeg finder i kristendemokratisk politik. Jeg har indimellem oplevet at kunne skubbe til de store beslutninger, det er en vild god fornemmelse, kald det magt, men jeg elsker det når det gør mine medmennesker mere glade og trygge i deres hverdag.

Mærkesag 1:
Familien:
Jeg opfatter familien og børnene som kernen i vores samfund. Børn giver livet indhold og værdi, hvorfor det skal være samfundets vigtigste investering.
Derfor vil KD: - give tiden tilbage til børnene og familien, - kortere skoledage, ret til deltidsarbejde, minimumsnormeringer i alle institutioner, rådgivning ved kriser og skilsmisser og økonomisk mulighed for at passe egne børn hjemme.

Mærkesag 2:
Tanke-, tros- og ytringsfrihed
Det er en menneskeret at tænke, tro og tale frit. En ret, som Danmark har værnet om i årtier. Og en ret, som er truet idag. Vi vil bekæmpe enhver form for ekstremisme, manipulation eller tankekontrol. Vi vil bekæmpe alle former for social kontrol og undertrykkelse af minoriteter. Og vi skal kæmpe for åndsfrihed, dialog og tolerance. Netop dialog i respekt for hinanden er fundamentet for demokrati.

Mærkesag 3:
Socialt og miljø ansvarlig
Mennesket har ikke godt af at være alene, men har sin værdi i det, at være til, og ikke i hvad man kan yde. Behandles vi med respekt, bliver vi i stand til at tage ejerskab over eget liv. KD taler de udsatte, specialbørn, de handicappede, de psykisk syge og flygtninges sag. Alle har ret til et anstændigt liv – at blive mødt med nærhed, omsorg og med forståelse for den situation man står i – uanset livssituation.
Som landmand kender jeg naturen og ved at vi skal værne om miljøet. KD vil fortsat sikre rent drikkevand i hanen, og arbejde på at vor generation kan aflevere en natur i bedre stand end den vi overtog. Vi arbejder for effektive og miljøvenlige transportmuligheder og vækst skal ske i pagt med naturen.

Sammenlign besvarelser

1 / 20 Regioner

Regionerne skal nedlægges, og opgaverne fordeles mellem stat og kommuner

Jens er Meget uenig

2 / 20 Sundhed

Sundhedsreformen vil sikre flere og bedre sundhedstilbud tæt på borgerne og styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger

Jens er Hverken enig eller uenig

3 / 20 Trafik

Folketinget skal bevilge penge til etableringen af en Hærvejsmotorvej

Jens er Hverken enig eller uenig

4 / 20 Pension

Personer, der er fysisk eller psykisk nedslidte, skal have mulighed for at gå tidligere på pension end andre

Jens er Meget enig

5 / 20 Arbejdsmarked

Der skal flyttes flere offentlige arbejdspladser til Midt- og Vestjylland

Jens er Meget enig

6 / 20 Udlændinge

Kærshovedgård skal lukkes helt som udrejsecenter og igen fungere som traditionelt åbent fængsel

Jens er Hverken enig eller uenig

7 / 20 Erhverv

Det skal gøres lettere for de midt- og vestjyske produktionsvirksomheder at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU

Jens er Hverken enig eller uenig

8 / 20 Kollektiv transport

Folketinget skal sikre gode togforbindelser på tværs af landet - herunder sikre flere direkte tog dagligt mellem Struer-Herning og København

Jens er Meget enig

9 / 20 Kommuner

Der er behov for en ny udligningsreform, som sikrer retfærdig fordeling af statens tilskud til kommunerne

Jens er Meget enig

10 / 20 Børnepasning

Der bør indføres en lov om minimumsnormeringer i daginstitutionerne

Jens er Meget enig

11 / 20 Flygtninge

Danmark skal kun give asyl til kvoteflygtninge

Jens er Delvis enig

12 / 20 Sygehuse

Der skal indføres bødebetaling for at udeblive fra en aftale på sygehuset uden at give besked

Jens er Meget enig

13 / 20 Energi

Danmark skal satse langt mere på vindenergi - hovedsageligt fra havmølleparker, der skal placeres langt fra kysten

Jens er Delvis enig

14 / 20 Folkeskole

Der skal være kortere skoledage i folkeskolen

Jens er Meget enig

15 / 20 Kollektiv transport

Der skal etableres en ny regionalbane mellem Silkeborg og Aarhus, som halverer rejsetiden mellem de to byer og samtidig bringer togtransporttiden mellem Herning og Aarhus ned under en time

Jens er Hverken enig eller uenig

16 / 20 Kultur

Kulturen bliver underprioriteret, og den offentlige kulturstøtte skal hæves

Jens er Meget uenig

17 / 20 Sundhed

Prisen på cigaretter skal hæves markant, så flere stopper med at ryge og færre begynder

Jens er Meget enig

18 / 20 Landbrug

Dansk landbrug skal være CO2-neutralt og økologisk senest i 2040

Jens er Delvis uenig

19 / 20 Ældre

Antallet af varme hænder i ældreplejen skal øges, så ældre på plejehjem og i eget hjem mindst får bad en gang om ugen

Jens er Meget enig

20 / 20 Europa

Danmark skal melde sig ud af EU

Jens er Hverken enig eller uenig

Foreslå testen til andre