Foreslå testen til andre

Thomas Jensen

ASocialdemokratiet

Job: Folketingsmedlem
Uddannelse: BA. Scient. Pol.
By: Kolding
Familie: Gift
Alder: 48

Profil:
Jeg genopstiller til Folketinget for at gøre en forskel for vores land og vores borgere her på Silkeborg-egnen.
Jeg har været medlem af Folketinget siden 2007 og er Socialdemokratiets erhvervsordfører.
Jeg repræsenterer selvfølgelig mit parti og vores holdninger til de nationale og internationale spørgsmål. Men der er også beslutninger på Christiansborg, som handler om, hvilke områder af Danmark, som skal tilgodeses med statslige arbejdspladser, ny infrastruktur og tildeling af noget som vil være værdifuldt for lokalområdet og dets borgere. I sådanne sager er jeg ikke for fin til at sige, at der arbejder jeg selvfølgelig for det område jeg repræsenterer, nemlig Silkeborg-egnen.
Jeg er derfor initiativtager til og tovholder på det lokale tværpolitiske samarbejde ’Stem Silkeborg, stem personligt!’, hvor vi i fællesskab arbejder på at øge kendskabet til partiernes lokalt opstillede kandidater. Formålet med samarbejdet er, at få valgt flest muligt lokalt opstillede folketingsmedlemmer ud fra devisen om, at der så bliver bedre mulighed for, at der i de enkelte partier på Christiansborg sidder lokale repræsentanter, som kan sikre, at Silkeborg-egnen tages med i betragtning, når der skal fordeles statslige arbejdspladser, investeringer i infrastruktur eller andre vigtige emner, som vi ønsker skal falde godt ud for borgerne her på Silkeborg-egnen.

Mærkesag 1:
Bevar Silkeborg sygehus!
Jeg kæmper for at bevare Silkeborg Sygehus.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil afskaffe regionerne og dermed de politikere, som gang på gang har sikret Silkeborg Sygehus overlevelse på trods af embedsmændenes gentagne forslag om at skære ned på Silkeborg Sygehus.
Vores sikkerhed for at bevare Silkeborg Sygehus er, at dets skæbne ikke ligges i hænderne på Løkkes embedsmænd i København.
Jeg mener derfor, at vi skal bevare regionerne og sikre borgernes lokale demokratiske indflydelse på vores lokale og regionale sundhedspolitik.
Den specialiserede behandling skal man fortsat ha' på et supersygehus. Men vi skal gøre det muligt for borgerne, at blive behandlet for helt almindelige og ukomplicerede sygdomme tæt på, hvor de bor. Også i Silkeborg.
Og så er det vigtigt for mig at bevare de mange lokale arbejdspladser, som der er på Silkeborg Sygehus.
Lokal tryghed. Lokale arbejdspladser.
Derfor vil jeg bevare Silkeborg Sygehus.

Mærkesag 2:
Socialdemokratiet sætter velfærden først
Den velfærd, du møder i din hverdag, bliver leveret af kommuner og regioner. Men det er på Christiansborg, at rammerne bliver sat og pengene fordelt. Faktum er desværre, at der ikke bliver afsat penge nok til den velfærd, som vi møder på vores sygehuse, i ældreplejen, vuggestuer, børnehaver, folkeskoler og på uddannelserne.
Når der for eksempel kommer to nye, plejekrævende ældre, så er der kun sat penge af til den ene. Og der er kun penge til ét barn, hver gang der kommer to. Det er ikke godt nok.
Derfor går Socialdemokratiet til valg på at forbedre velfærden, så personalet kan følge med, når der kommer flere børn og ældre.
Du står over for et klart politisk valg. I de kommende år stiger antallet af børn og ældre. Socialdemokratiet prioriterer pengene til det. Der ér behov for flere hænder og mere tid til vores børn, syge og ældre. Og det vil vi sikre, at der kommer. Også på lang sigt.
Det kræver et nyt flertal i Danmark. Den nuværende Regering og Dansk Folkeparti har lettet skatten for 21 milliarder kroner på tre år. Man kunne have fået rigtig mange ansatte i landets vuggestuer, børnehaver, ældrepleje og sygehuse for de penge.
Pengene skal ikke snoldes væk på skattelettelser. De skal bruges på vores fælles velfærd for ældre, børn, unge og i sundhedsvæsenet. Det er vejen til, at vi kan sikre god og værdig velfærd for folk i alle aldre.
Socialdemokratiet sætter velfærden først.

Mærkesag 3:
Ren energi og bedre klima
Vi skylder vores børn, at sikre dem en bæredygtig fremtid med ren energi og et bedre klima. Men vi skal handle nu, før det er for sent. Vi er de første, som for alvor mærker klimaforandringerne, og de sidste, som kan nå at gøre noget ved dem.
For at kunne løse klimaudfordringerne, har Danmark derfor brug for en ny regering med et oprigtigt lederskab, som vil den grønne omstilling. Ledelse handler om at gå forrest, anvise en retning og skabe resultater. Vi skal ikke bare gøre noget, vi skal gøre nok.
Socialdemokratiet foreslår en historisk ambitiøs grøn omstilling af vores samfund. Vores vision er en fremtid, hvor vi lever, bor, producerer og transporterer os på en bæredygtig måde.
Den måde Danmark kan gøre allermest for renere energi og et bedre klima på verdensplan, er ved at opfinde og gå forrest med klimaløsninger, som vi så kan udbrede til resten af verden. Det gjorde vi med vindmøllerne, det kan vi gøre med lagring af energi, med at sikre rent drikkevand osv.
Derfor vil Socialdemokratiet oprette en fremtidsfond, som skal investere i udviklingen af nye bæredygtige teknologier, så vi i fremtiden kommer tættere på at kunne dække hele verdens behov for energi, vand og fødevarer, når vi bliver 2 milliarder flere beboere på kloden i 2050.
Vi skal give en bæredygtig verden videre til vores børn og børnebørn. Danmark skal gå forrest for at skabe en grøn verden. Det kræver lederskab og vilje.

Sammenlign besvarelser

1 / 20 Regioner

Regionerne skal nedlægges, og opgaverne fordeles mellem stat og kommuner

Thomas er Meget uenig

2 / 20 Sundhed

Sundhedsreformen vil sikre flere og bedre sundhedstilbud tæt på borgerne og styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger

Thomas er Meget uenig

3 / 20 Trafik

Folketinget skal bevilge penge til etableringen af en Hærvejsmotorvej

Thomas er Meget enig

4 / 20 Pension

Personer, der er fysisk eller psykisk nedslidte, skal have mulighed for at gå tidligere på pension end andre

Thomas er Meget enig

5 / 20 Arbejdsmarked

Der skal flyttes flere offentlige arbejdspladser til Midt- og Vestjylland

Thomas er Meget enig

6 / 20 Udlændinge

Kærshovedgård skal lukkes helt som udrejsecenter og igen fungere som traditionelt åbent fængsel

Thomas er Meget enig

7 / 20 Erhverv

Det skal gøres lettere for de midt- og vestjyske produktionsvirksomheder at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU

Thomas er Meget uenig

8 / 20 Kollektiv transport

Folketinget skal sikre gode togforbindelser på tværs af landet - herunder sikre flere direkte tog dagligt mellem Struer-Herning og København

Thomas er Meget enig

9 / 20 Kommuner

Der er behov for en ny udligningsreform, som sikrer retfærdig fordeling af statens tilskud til kommunerne

Thomas er Meget enig

10 / 20 Børnepasning

Der bør indføres en lov om minimumsnormeringer i daginstitutionerne

Thomas er Hverken enig eller uenig

11 / 20 Flygtninge

Danmark skal kun give asyl til kvoteflygtninge

Thomas er Meget enig

12 / 20 Sygehuse

Der skal indføres bødebetaling for at udeblive fra en aftale på sygehuset uden at give besked

Thomas er Delvis enig

13 / 20 Energi

Danmark skal satse langt mere på vindenergi - hovedsageligt fra havmølleparker, der skal placeres langt fra kysten

Thomas er Meget enig

14 / 20 Folkeskole

Der skal være kortere skoledage i folkeskolen

Thomas er Meget enig

15 / 20 Kollektiv transport

Der skal etableres en ny regionalbane mellem Silkeborg og Aarhus, som halverer rejsetiden mellem de to byer og samtidig bringer togtransporttiden mellem Herning og Aarhus ned under en time

Thomas er Meget enig

16 / 20 Kultur

Kulturen bliver underprioriteret, og den offentlige kulturstøtte skal hæves

Thomas er Hverken enig eller uenig

17 / 20 Sundhed

Prisen på cigaretter skal hæves markant, så flere stopper med at ryge og færre begynder

Thomas er Delvis uenig

18 / 20 Landbrug

Dansk landbrug skal være CO2-neutralt og økologisk senest i 2040

Thomas er Meget enig

19 / 20 Ældre

Antallet af varme hænder i ældreplejen skal øges, så ældre på plejehjem og i eget hjem mindst får bad en gang om ugen

Thomas er Meget enig

20 / 20 Europa

Danmark skal melde sig ud af EU

Thomas er Meget uenig

Foreslå testen til andre