Foreslå testen til andre

Mogens Jensen

ASocialdemokratiet

Job: Folketingsmedlem
Uddannelse: Fagbevægelsens lederuddannelse
By: København
Familie: Single
Alder: 55

Profil:
Jeg er vokset op på Nykøbing Mors med min mor, far og storebror. Det var et trygt og rart hjem. Men vi havde ikke for mange penge - så jeg ved, hvor vigtigt det er, at det ikke er pengepungen, der afgør, om man kan få lægehjælp eller skolegang. I næsten 20 år har jeg arbejdet i fagbevægelsen, så det ligger mig meget på sinde, at vi har ordentlige arbejdsforhold. Vi skal bekæmpe social dumping og gøre alt, hvad vi kan for at skabe job i Danmark. De fleste kender glæden ved at have et arbejde og en mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Noget at stå op til og nogen der forventer noget. Jeg har siddet i Folketinget og repræsenteret Midt- og Vestjylland siden 2005, og arbejder for vækst og fremgang for vores region, som er kernen i produktions-Danmark. Når jeg rigtig skal slappe af, så er det i biografen eller til andre kulturoplevelser med familie og gode venner. Søndag aften er hellig - her står den på drama på DR eller en god serie på Netflix. Så er man klar til mandag morgen og en ny arbejdsuge. Ferierne bruger jeg så tit som muligt i familiesommerhuset i Klitmøller. Selvom jeg i dag er bosat i København, så er der nu ikke noget, der slår en sommerdag ved Vesterhavet.

Mærkesag 1:
Social retfærdighed.
Vi har stadigvæk en for stor social ulighed i Danmark. Vi er nødt til at finde bedre veje til tidligere at bryde med den negative sociale arv, sådan at børn reelt kan få de samme muligheder i livet uanset baggrund, og vi er bl.a. nødt til at skabe en ordentlig tilbagetræknings-ordning for nedslidte lønmodtagere.

Mærkesag 2:
Et grønt Danmark.
Vi ved alle at klimaændringerne kræver politisk og praktisk handling med satsning på vedvarende energi og investeringer i grøn teknologi. Danmark har i mange år været i front med grønne investeringer. Det skal vi fortsat være.

Mærkesag 3:
Vækst i Midt- og Vestjylland.
Midt- og Vestjylland er kernen i "Produktions-Danmark" med mange virksomheder og landbrug, der bidrager til vækst og udvikling til gavn for hele Danmark. Derfor er der behov for gode rammevilkår for erhvervslivet

Sammenlign besvarelser

1 / 20 Regioner

Regionerne skal nedlægges, og opgaverne fordeles mellem stat og kommuner

Mogens er Meget uenig

2 / 20 Sundhed

Sundhedsreformen vil sikre flere og bedre sundhedstilbud tæt på borgerne og styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger

Mogens er Delvis uenig

3 / 20 Trafik

Folketinget skal bevilge penge til etableringen af en Hærvejsmotorvej

Mogens er Meget enig

4 / 20 Pension

Personer, der er fysisk eller psykisk nedslidte, skal have mulighed for at gå tidligere på pension end andre

Mogens er Meget enig

5 / 20 Arbejdsmarked

Der skal flyttes flere offentlige arbejdspladser til Midt- og Vestjylland

Mogens er Meget enig

6 / 20 Udlændinge

Kærshovedgård skal lukkes helt som udrejsecenter og igen fungere som traditionelt åbent fængsel

Mogens er Delvis uenig

7 / 20 Erhverv

Det skal gøres lettere for de midt- og vestjyske produktionsvirksomheder at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU

Mogens er Meget uenig

8 / 20 Kollektiv transport

Folketinget skal sikre gode togforbindelser på tværs af landet - herunder sikre flere direkte tog dagligt mellem Struer-Herning og København

Mogens er Meget enig

9 / 20 Kommuner

Der er behov for en ny udligningsreform, som sikrer retfærdig fordeling af statens tilskud til kommunerne

Mogens er Meget enig

10 / 20 Børnepasning

Der bør indføres en lov om minimumsnormeringer i daginstitutionerne

Mogens er Delvis enig

11 / 20 Flygtninge

Danmark skal kun give asyl til kvoteflygtninge

Mogens er Delvis uenig

12 / 20 Sygehuse

Der skal indføres bødebetaling for at udeblive fra en aftale på sygehuset uden at give besked

Mogens er Delvis enig

13 / 20 Energi

Danmark skal satse langt mere på vindenergi - hovedsageligt fra havmølleparker, der skal placeres langt fra kysten

Mogens er Meget enig

14 / 20 Folkeskole

Der skal være kortere skoledage i folkeskolen

Mogens er Delvis uenig

15 / 20 Kollektiv transport

Der skal etableres en ny regionalbane mellem Silkeborg og Aarhus, som halverer rejsetiden mellem de to byer og samtidig bringer togtransporttiden mellem Herning og Aarhus ned under en time

Mogens er Meget enig

16 / 20 Kultur

Kulturen bliver underprioriteret, og den offentlige kulturstøtte skal hæves

Mogens er Delvis enig

17 / 20 Sundhed

Prisen på cigaretter skal hæves markant, så flere stopper med at ryge og færre begynder

Mogens er Delvis enig

18 / 20 Landbrug

Dansk landbrug skal være CO2-neutralt og økologisk senest i 2040

Mogens er Delvis enig

19 / 20 Ældre

Antallet af varme hænder i ældreplejen skal øges, så ældre på plejehjem og i eget hjem mindst får bad en gang om ugen

Mogens er Meget enig

20 / 20 Europa

Danmark skal melde sig ud af EU

Mogens er Meget uenig

Foreslå testen til andre